« tilbage

Refurb kit - en gamechanger

Med den viden, vi har om bygninger og byggebranchen generelt, forstår vi, at ejendomsejere står over for flere vigtige bæredygtigheds-beslutninger. Alt fra vinduer, belysning, vandforbrug, ventilation og meget andet skal overvejes både ud fra et perspektiv om operationel CO₂ og med hensyn til indlejret CO₂. Vi mener, at vi kan lette noget af byrden for ejendomsejerne ved at introducere et renoveringskit til vores luftbehandlingsaggregater. Lad os beskrive, hvordan og hvorledes i dette blogindlæg.


I lang tid har vores branche haft mest fokus på at reducere de operationelle CO₂-udledninger. Energieffektivitet har derfor været det centrale samtaleemne, når det gælder bæredygtighed. I en igangværende transformation af branchen øges fokus nu på indlejret CO₂ for at tage højde for et produkts CO₂-udledning gennem hele dets livscyklus.


Øget fokus på indlejret CO₂

Ved nybyggerier er der i dag stort fokus på indlejret CO₂. Mange er dog nødt til at renovere og bygge om i eksisterende ejendomme - ikke mindst for at energieffektivisere.
Her bliver det også stadig vigtigere at tage den indlejrede CO₂ i betragtning i disse projekter. Som eksempel bevarer man ofte elevatorskakten i en renovering af en elevator og størstedelen af de oprindelige dele. Kun det, der er nødvendigt ud fra et sikkerhedsperspektiv, skiftes ud. Det er ikke kun fordelagtigt set fra et operationelt synspunkt, men også ud fra et miljøperspektiv.

Tænk nu på eksemplet med elevatoren og overfør det til et luftbehandlingsaggregat. Kabinettet, varmeveksleren, hængslerne, håndtagene, filterrammerne og andet hardware bevarer deres funktionalitet væsentligt længere end komponenter og elektronik, der udsættes for hyppigt slid. Ved kun at udskifte de dele, der er slidte, reduceres ressourceforbruget markant sammenlignet med at udskifte hele aggregatet. Produktets livscyklus forlænges, og miljøpåvirkningen reduceres betydeligt. Det var netop det, vi havde i tankerne, da vi udviklede renoveringskittet til vores GOLD-luftbehandlingsaggregater, som vi har valgt at kalde “Refurb kit”.


Swegon, RE:3 og Refurb kit

Som en del af byggebranchen er det vigtigt, at vi tager højde for den indlejrede CO₂ for fortsat at være relevante for vores kunder. Derfor har vi for nogle år siden lanceret vores RE:3-koncept. RE:3 samler begreberne RE:duce, RE:use og RE:vitalise, hvor sidstnævnte fokuserer på at give et produkt længere levetid ved at udskifte gamle komponenter og opdatere funktionaliteten gennem relevante opgraderinger. Her kommer vores renoveringskit til GOLD ind i billedet!

Refurb kit blev introduceret på markedet for et par år siden og består af komponenter, der anvendes i vores nuværende sortiment af luftbehandlingsaggregater, og som installeres for at opdatere ældre enheder. Det betyder, at et eksisterende aggregat får forlænget sin levetid med næsten lige så mange år, som det allerede har været i drift, og ydeevnen vil være på niveau med et helt nyt aggregat.


Hvorfor et Refurb kit?

De oplagte grunde til et Refurb kit er allerede nævnt – levetid, funktionalitet, energieffektivitet og reduceret CO₂-belastning. En anden fordel er pladsforholdene. Ældre bygninger har ofte små ventilationsrum og begrænset eller ingen plads til at fjerne et gammelt aggregat eller installere et nyt. Selv når det i nogle tilfælde er muligt at udskifte et helt aggregat, skal kanaltilslutninger og kanalarbejde som regel ændres, hvilket ofte er en vanskelig opgave i ældre bygninger og medfører betydelige driftsstop.

Et renoveringskit i sig selv er noget, der reformerer industrien, men det banebrydende er, at sammensætningen af komponenter i vores Refurb kit er tilpasset hver model og hvert aggregats specifikke behov. Det er også unikt, at Refurb kittet leveres som et komplet sæt, der forenkler monteringen. Den fysiske påvirkning af bygningen er minimal eller ikke-eksisterende, og driftsstoppet forkortes mærkbart. Originale komponenter og kvalificeret installation sikrer desuden CE-mærkningen og produktsikkerheden.


Fra vurdering til et næsten nyt aggregat

Processen starter med, at en tekniker foretager en vurdering af det eksisterende aggregat for at sikre, at en opgradering er egnet, og for at afgøre, om der er behov for yderligere komponenter ud over det, renoveringskittet indeholder. Kittet bestilles på baggrund af denne vurdering og installeres af den samme tekniker.

GOLD-aggregatet opdateres til nutidens styring og funktionalitet. Dette omfatter håndtering af driftslogge, energiovervågning, temperaturkontrol og meget mere. Ejendomsejeren vil også få glæde af forbedret BMS-kommunikation, adgang til fremtidige opgraderinger og mulighed for at dele data med andre cloud-platforme. Derudover opdateres enheden med en ny håndterminal med et moderne og brugervenligt interface. Endvidere kan de komplette ventilatorindsatser udskiftes med moderne ventilatorer med EC-motorer, hvilket forbedrer ventilator-effektiviteten med op til 30 %.

Sammenfattende betyder valget af Refurb kit til vores GOLD-luftbehandlingsaggregater, at produkternes levetid forlænges, hvilket bidrager til fortsatte bæredygtighedsinitiativer i branchen. Refurb kit er ikke blot et miljøansvarligt alternativ – vi vil påstå, at luftbehandlingsaggregatet i praksis bliver som nyt.